Rikke Vegeberg  

Rykker ind i Galleri Rosenberg

 

Rikke Vegeberg, der er tekstildesigner, passer Galleri Rosenberg på Hundested Havn fra d. 6. til den 20. juli 2008. I den periode er indehaver af Galleriet, Tina Rosenberg selv skal på inspirationsrejse til Svalbard. Tina fortæller: Jeg skal op og studerer isbjørne, hvalros, sæler og arktiske fugle. Jeg skal sejle rundt omkring øerne og bo på båden. Denne gang skal jeg ikke sove i teltlejr i ødemarken. Det tør jeg ikke mere, da isbjørnene gik meget tæt forbi lejren, og lige pludselig var jeg selv et byttedyr. Svalbard ligger 1000 km op over Norges kyst og her yngler 3000 isbjørne og man skal være skarpt bevæbnet for at bevæge sig rundt i området.

 

 

Rikke Vegeberg har sit nyeste design med i Galleriet. Med stranden og havet som nabo, søger Rikke at udtrykke den indsamlede inspiration i især filtede og valkede produkter. Uld og silke er hendes foretrukne materialer, og der eksperimenteres med disse i bl.a. tørklæder, sjaler, brugskunst, strik, smykker, brocher og de skønneste børnetrøjer. I det daglige holder Rikke Vegeberg til på Smallegade 12 i Lynæs. Herfra planlægges filte- og design-kurser, der gennemføres via FOF og Hundested aftenskole. I værkstedet bag huset fremvises produkter, tages mod specielle bestillinger, og reparer tøj efter aftale. Rikke fortæller: Jeg glæder mig rigtig meget til at komme ned på havnen og vise mine produkter og fortælle om hvordan jeg arbejder.

 

Smykkedesigner Elsebeth Westmark vil komme med sine smykker onsdag d. 13. juli.